Tema-gudstjenester

Mission som tema

Marianne Hedemann er præst i Alderlyst Kirke og med i Danmissions repræsentantskab. Hun kommer her med inspiration til at huske mission og sammenhæng med andre kirker til gudstjenesten.  

Tema-gudstjeneste: Kyndelmisse – lyset i verden

 
Oprindeligt Marias kirkegangsdag 40 dage efter jul. Kyndelmisse – candle mass – en messe for lyset. 
Jesus er verdens lys. Og vi er verdens lys. 
Man kan tænde lys for andre i overført betydning, men også konkret til gudstjenesten for navngivne projekter man ønsker at samle ind til. 
Invitér kristne fra andre lande med til gudstjenesten. Måske er fokus på stemning og musik frem for lang dansk prædiken – kan godt gøre det nemmere for nydanskere at være med. 


 
Tema-gudstjeneste – Fastelavn

 (Matt 3,13-17) – Jesu dåb – ”det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!” – det lyder til os alle ved dåben, derfor er vi også i familie med de døbte i Danmissions lande. 


 
Tema-gudstjeneste – følgeskab”Vandringen til Emmaus” Lukas 24 


Medvandring kræver nysgerrighed. Kræver åbenhed for, at man ikke ligger inde med alle svarene selv. 
Gennem 200 år har Danmission tilbudt sig som medvandrer i kirker og samfund i Afrika, Asien, Mellemøsten. Har tilbudt at fortælle om Jesus, har tilbudt at hjælpe med hospitaler, har tilbudt at hjælpe med at opbygge skoler, samfund, dialog, diapraksis. Hele tiden med dét for øje ikke at sidde inde med AL viden, AL sandhed. Gennem tiden har udsendinge fra Danmission bestræbt sig på at være medvandrer, sådan som den opstandne Kristus var det for de bange disciple på vej til Emmaus påskedag. 

Han slår følge med dem uden, at de genkender ham. 
Han spørger nysgerrigt til, hvad de taler om. 
De undrer sig over, at han ikke ved, hvad der netop er sket i påsken. 
Og han som om nogen ved, hvad der er sket i påsken, spørger ganske åbent tilbage: ”Hvad da? 
Så de får lejlighed til at fortælle om deres store forventninger, deres skuffelse og sorg over at Jesus er død og nu det skræmmende og mystiske, at kvinderne siger, at graven er tom. 
Mens de nu går ud ad vejen til Emmaus, giver Jesus sig til at forklare dem, at det var meningen, at menneskesønnen skulle lide, dø og opstå. 
Den opstandne maser sig ikke på, da disciplene siger, at de vil gå ind og spise og overnatte, for det er allerede ved at blive mørkt. Han lader som om, at han vil gå videre, så det er kun på deres initiativ og nødning, at han bliver sammen med dem. Han kunne være gået videre, hvis de hellere ville have haft det. Det er der stor frihed i!  
Disciplene ønsker, at den fremmede spiser sammen med dem. Og dér i måltidet tager han pludselig brødet, som han havde gjort Skærtorsdag og bryder det og pludselig – i måltidets fællesskab om brødsbrydelsen – genkender de ham. 
Pist væk er al mismod og frygt. Den opstandne bliver også væk i samme sekund, de har genkendt ham. Og underligt nok bliver de ikke ramt af fornyet sorg og mismod. Tværtimod. De springer op og vender tilbage til Jerusalem og de andre disciple for at fortælle, at de har mødt den opstandne. 
Al god samtale og medvandring har denne samtale og medvandring som sit forbillede. 
Således også Danmissions arbejde til alle tider. 
Måske skal ydremissionærer ikke i al evighed blive på et sted. Men længe nok til med nysgerrighed at finde ind til menneskers drømme og håb og sorger. Længe nok til at dele egne drømme, håb og sorger og pege på den opstandne, der indgyder nyt håb, nyt liv, nye kræfter. Og så skal ydremissionærer måske drage videre til andre steder eller tage hjem? Fordi mennesker nu kan selv. Nu har de lært kilden at kende, som de til enhver tid kan øse af. Har lært at undere kan ske i måltidsfællesskabet med den fremmede – har lært at lige dér omkring bordet bliver den fremmede genkendelig som et menneske og en kær ven. 
Når vi spiser nadveren, skal vi vide, at nadverbordet rækker tilbage til både Skærtorsdag og til Emmaus-måltidet. Vi deler med alle kristne til alle tider. Her i NN og i de lande, hvor fx Danmission arbejder for at bringe opstandelsens lys til andre. 
 


Tema-gudstjeneste: Skaberværkets bevarelse- 1. Mosebog 1 

 Gennem århundreder har mennesket læst skabelsesberetningen fra 1. Mosebog og glædet sig over at være skabt i Guds billede. Opgaven for mennesket ”Bliv frugtbare og talerige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!”  (! Mos 1, 28) er blevet misforstået til et ”skalte-forvalterskab” i stedet for et forvalterskab over for den skabte verden.  
I den anden skabelsesberetning i 1. Mos 2,15 får Adam til opgave at ”dyrke og vogte” haven. 
Mennesket er sat til at herske ved værne. Være en god hersker i samarbejde med den natur og de dyr, som mennesket er sat iblandt. 
 
Fortæl om ulovlige skovhugst i Prey Lang-skoven i Cambodja og fortæl om, hvad de lokale gør for at stoppe det. Fortæl om skovens betydning for hele jorden. Videoer fra konfirmand-aktions materialet. 
 
Lav evt. insekt-hoteller på kirkegården. Kan man lave et mere ”vildt” område, som giver insekterne en chance omkring kirke og sognehus?